Forside

Sortiment

Træsorter

Kontakt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lærk

 

Lærk anvendes i stigende grad til produktion af havemøbler, terrasser, pæle, hegnsmateriale,

beklædning til lystbåde og husbygning m.m.

 

Kerneved af lærk har god holdbarhed. 

 

Veddet har tydelig markering af årringe. Splinten er gullig-hvid og kerneveddet er svagt rødbrunt i frisk tilstand.

 

Kuløren på kerneveddet bliver mørkere brunt efter tørring og lyseksponering. Kerneveddet indeholder store mængder harpiks.

 

Splintvedbredden er ofte kun 1 - 2 cm. Det er vanskeligt at skelne ved af lærk fra ved af douglasgran, hvis splintvedbredde dog normalt er betydeligt større.

 

Som alt andet træ vejrgrånes lærk i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning af træoverfladen.

 

_______________________________________________________________________________________

 

Douglas

 

Douglasgran kaldes i daglig tale bare douglas.

 

Efterspørgslen på douglasgran er stigende i Danmark pga. kerneveddets naturlige holdbarhed.

 

Veddet har tydelig markering af årringe. I tør tilstand adskiller den gulbrune kerne sig tydeligt fra den hvidlige til uldgrå splint. Veddet har stort indhold af harpiks og garvestoffer.

 

Opskåret træ er vanskeligt at skelne fra lærk. Splintved fra douglasgran er dog normalt betydeligt bredere end fra lærk. Splintvedsbredden bliver normalt 5 cm. 

 

Som alt andet træ vejrgrånes douglasgran i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning af træoverfladen.

 

________________________________________________________________________________________

 

 

Rødgran

 

Rødgranens rette og regelmæssige form gør den meget velegnet til bygnings- og konstruktionstræ.

 

Rødgran danner ikke kerneved, men hjerteved. Dvs. der er ikke forskel på farven i det inaktive ved i træets indre og det aktive ved i træets ydre - splinten. Veddet er derfor hvidgulligt i både hjerteved og splint. På nyfældede stammer er splintveddet mørkere end hjerteveddet pga. højere vandindhold.

 

Splintbredden er størst i bredringede træer og bliver da ca. 2 - 4 cm. 

 

Som alt andet træ vejrgrånes rødgran i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning.

 

_______________________________________________________________________________________

 

Eg

 

Egeveddet er meget holdbart og stærkt. Derfor bruges eg også til mange formål: Gulve, hegnspæle, bundgarnspæle, redskaber, tønder, kister, finér, møbler og inventar.

 

Splinten på eg er smal med en lys grågul kulør. Kernen adskiller sig fra splinten ved i friskskovet træ at være grågul, som senere ved lyspåvirkning ændres til brunlig kulør.

 

Strukturen og kuløren i eg er ofte livlig og dekorativ.

 

Kerneved af eg er meget holdbart, bl.a. fordi det indeholder garvesyre.

 

Som alt andet træ vejrgrånes eg i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning.

 

 

_______________________________________________________________________________________

 

Taks

 

Taks og ene er de eneste oprindelige nåletræer i Danmark

 

Taks er først og fremmest blevet brugt til at lave buer af. De berømte engelske langbuer blev fremstillet af taks. Der bliver stadigvæk lavet buer af taks. I vore dage bliver veddet brugt til finere snedkerarbejde. Billedskærere og træ-drejere bruger taks i deres arbejde.

 

Også basten, som sidder lige under barken, er blevet brugt. Den er nemlig god at flette og væve. Faktisk er de fineste bast-tråde blevet brugt til at væve tøj med.

 

Taksens ved er det mest holdbare af alt europæisk nåletræ. Det er hårdt og elastisk med en ret smal gullig splint. Kerneveddet er rødbrunt. Det indeholder ikke harpiks, men store mængder af olie. Det er en af årsagerne til, at det er så holdbart.

 

 

 

Tilbage

 

 

Lundby Savværk ApS • Lundbyvej 46 • 4840 Nr. Alslev • Tlf.: 23 60 13 56 • kontakt@lundbysav.dk